Golfferie på Bornholm

Hvis du ønsker at tage på golfferie på Bornholm, kan du vælge mellem fire forskellige golfbaner. De ligger alle under en halv times kørsel fra Hotel Allinge.

Vi hjælper gerne med green-fee og starttider på de enkelte baner.

Læs mere om Bornholms fire golfbaner på denne side.

Reserver dit ophold og bestil greenfee her

Rø – New Course: Med direkte udsigt til Østersøen

New Course golfanlægget ligger i Rø, tæt på Gudhjem. De 18 huller er anlagt så den både udfordrer let øvede golfspillere, men har også med sine hvide og blå teesteder en sværhedsgrad, der udfordrer meget øvede spillere og sågar pro’erne.

Banen snor sig fra Rø Plantage ned til Østersøen, hvor der er en fantastisk udsigt.  Banen går gennem granskov, delvist fredet løvskov, og det nedlagte stenbrud.

Med et rigt dyreliv og meget varieret beplantning er golfrunden samtidig en naturoplevelse af de sjældne.

Rø – Old Course: En udfordrende bane blandt klipper

Den gamle bane blev anlagt i 1984, og fra hul 4 løber banen gennem skov og klipper, hvor der er nogle fantastisk flotte huller.

Old Course er ikke lang, men de færreste langt slående vinder første runde på banen. Man skal virkelig spille bolden rundt, og bliver man for modig, koster det med det samme.

En bane, man skal lære at blive fortrolig med, og det gør, at man skal spille den flere gange, før man bryder koden. Det er også en bane, man ikke bliver træt af, og som kan spilles i alt slags vejr.

Rønne Golfbane: Banen, der næsten ingen vind har

De 18 huller er anlagt som en parkbane i et naturskønt, delvist fredet område med mange vilde frugttræer, vilde orkidéer, gyvel og rigt dyre- og fugleliv. Vinden på banen er næsten sat ud af golfspillet.

Dueodde Golfbane på Sydbornholm

Banen ligger i et let kuperet område, hvor hullerne delvist er i et åbent areal samt i skov og vandløb.

De første ni huller har karakter af sea-side-bane, hvor vinden har stor indflydelse på golfspillet.

Der er et meget rigt dyreliv i form af forskellige fuglearter. Golfbanen er beliggende ved en af Danmarks smukkeste badestrande Dueodde Badestrand.

Green fee/start times

Green Fee for alle bornholmske golfklubber koster kr. 350,- per plads.

Venligst oplys de ønskede starttidspunkter og baner i kommentarfeltet, når du booker dit ophold hos os, så har vi dem klare, når du ankommer til hotellet. Green Fee starter på ankomstdagen til hotellet.

Book dit ophold her

Green-fee for all the Bornholm golf courses is DKK 350,- per course.

Please inform os about your intended start times and lanes in the comment box in the booking, and we will make sure that these are ready at the hotel when you arrive. Green fee is settled on the hotel on the day of arrival.

Book your room here

Cookie-indstillinger